Scandinavian Star

En forårsaften ud fra den norske kyst
sejled et skib, månen lyste så klart
for stille overfart.
Under dækket lurede en råddenskab,
af alt ombord,
Ingenting var klar, Scandinavian Star!
Efter midnat vågnede de første til skrig, panik og til gråd,
mærkede alting var galt,
det brændte, med dræbende blåsyre-gas blev alle kvalt.
Alle kæmpede mod døden
mens skibet det brændte
hele himlen lyste
der var en der tændte
Det ku´ ses i det fjerne
Og norden græd med sin brændende stjerne
Dem der nåede op på skibets agterdæk
ku´ intet gøre.
blot stå og se til den hurtigt spredende ild.
Redningsbådene de var utætte,
sprinklerne defekt.
Det var helt fatalt, derfor gik det hele galt.
En familie holdte om hinanden i angst, til dødens sang
blev fanget af ild, man fandt dem hvor
hvor havde viskede farvel, for sidste gang.
Alle kæmpede mod døden
mens skibet det brændte
hele himlen lyste
der var en der tændte
Det ku´ ses i det fjerne
Og norden græd med sin brændende stjerne.
En nøje planlagt mordbrænd i skagerak,
hvem mon stod bag,
hvem mon tændte den ild, den nat i april ?
For hver en sjæl, den nat tog dødens vej, mangler der et svar,
hvorfor alle de liv, på Scandinavian Star ?

Rasmus Bosse, en souvenir des 160 victimes de l'incendie criminel du ferry Scandinavian Star dans le Skagerrak.